Kun fantasien sætter grænser, når man arbejder med teglsten…. eller belægningstegl…. eller havetegl. Der er mange kombinationsmuligheder og tegl er meget lette at håndtere.
Se vores sortiment af belægningstegl her >>
Hos Odsherred Fliser & Natursten har vi valgt at føre et bredt udvalg af de belægningstegl / havetegl, som findes på markedet i dag. Vi kan både tilbyde billige tegl og tegl, som ligger i den lidt dyrere ende af “skalaen”. Samtidig har vi mange farver og nuancer; lyse nuancer, mørke nuancer og rødlige nuancer.
Med de mange nuancer i naturlige jordfarver, kan der skabes unikke, arkitektoniske sammenhænge, når tegl bruges på vandrette flader.
Fordelene ved tegl
Når man vælger en teglbelægning får man en lang række fordele, idet tegl:
♦ er let håndterlige
♦ har mange kombinationsmuligheder
♦ har spændende, naturlige farver
♦ er farveægte og frostsikre
♦ er skridsikre, også i vådt/glat føre
♦ har lang levetid og er tidløs
♦ er ekstremt hårdfør
♦ er miljøvenlig
♦ er bæredygtig
Belægningstegl har et smukt, naturligt udseende. Dette kommer især til sin ret, når vind og vejr har fået lov til at patinere indkørsler, terrasser, gangstier, havegange, pladser, stræder og torve. En smuk, holdbar og bæredygtig løsning, hvor alle de kvaliteter, som tegl har, kan betragtes i “jordhøjde” og ikke blot på hustagene.
Belægningstegl brændes ved meget høje temperaturer. Herved skabes et produkt med særlig god styrke og hårdhed, som gør teglen meget robust. Det modstår alle vejrpåvirkninger og har stor trykstyrke. Det kan endvidere holde til at blive lagt i trafikerede indkørsler og er, grundet en meget lav absorberingsevne, naturligvis frostsikker.
Belægningstegl er til forskel fra mange andre belægningsmaterialer farveægte. Dvs., at solens UV-stråler ikke nedbryder teglens naturlige farve. Teglsten er tilmed resistent over for syre, salt og olie, og en let ru overflade gør det skridsikkert.
Tegl og bæredygtighed
Med belægningstegl får man et produkt, som tager hensyn til miljøet. En teglbelægning med en relativt lav fugeandel på 10 %, tillader ca. 37 % af regnvandet at nedsive. Dette er med til at udligne grundvandsbeholdningen og aflaster derved vores kloaksystem.
Tegl er et byggemateriale, der holder i flere hundrede år, uden vedligeholdelse. Visse steder i verden, eksisterer der mursten, som er over 3.000 år gamle. Her hjemme er mere end 2/3 af vore danske teglkirker 700–800 år gamle og står, trods deres høje alder, stadig rigtig flotte. Som et rent naturprodukt lader tegl sig endvidere nemt genbruge.
Når man indregner alle faktorer for et traditionelt teglprodukt, som en mursten, en tegltagsten eller klinke, vil man komme frem til, at tegl er et væsentligt og positivt bidrag til en bæredygtig udvikling og til et bæredygtigt byggeri.
Anvendelse af teglprodukter er både på kort og på langt sigt en miljørigtig, social og økonomisk god investering.
Læs mere om tegl på www.bygitegl.dk
Se vores sortiment af belægningstegl her >>