Lægning, fugning og vedligeholdelse af uglaserede klinker.
Find en printvenlig version her >>
Lægning:
Klinkerne skal lægges på et plant, rent, tørt og stabilt beton undergulv. Er der gulvvarme, skal der lukkes for det, mindst et døgn før arbejdet påbegyndes, og må først åbnes igen to uger efter arbejdet er afsluttet.
Det er vigtigt at planlægge hvordan gulvet skal lægges. Det letteste er at lægge klinkerne løst ud på gulvet, for at vurdere mønster, farvespil og fugebredde, som bør være ca. 10 mm. Bland klinkerne fra flere kasser, for at opnå den bedste farvespredning.
NB! Rillerne på bagsiden af klinkerne bør lægges indbyrdes i samme retning.
Det er en god idé at lave et fast mål – brug evt. en lægte eller lignende, hvorpå skiftegangen indtegnes for at sikre, at klinker og fuger får et ensartet udseende over hele fladen.
Da der er tale om rustikke klinker, vil der som regel være en del med små “skønhedsfejl”. Det kan f.eks. være småskår og -hakker på siderne. Det har ingen betydning for holdbarheden af klinkerne og er ikke re-klamationsberettiget.
Der kan anvendes almindelig, fleksibel fliseklæb til dette arbejde, f.eks. LIP Multiklæb. Dette påføres med en 10 x 10 mm tandspartel, således at klinkernes små skævheder kan optages i klæberen. Det er vigtigt at sikre, at hele klinkens bagside er dækket af fliseklæber.
Fugning:
Fugemassen, f.eks LIP Multifuge/Klinkefuge trækkes diagonalt over klinkerne med f.eks. en gummispartel, så fugen fyldes helt op. Når fugemassen har siddet lidt, afvaskes herefter med fugesvamp eller fugebræt. Klinkerne rengøres for fugerester og fugeslør hurtigst muligt. Eventuelt fugeslør kan fjernes, f.eks. med Fila Deterdek.
Efterbehandling:
Til efterbehandling kan f.eks. benyttes Fila MP 90 Eco Plus, som smøres/pensles på klinkerne, når fuge-massen er tør – ca. efter 1 døgns tid (se brugsvejledning). Denne behandling gør klinkerne vand- og smuds-afvisende og betyder, at klinkerne bliver lettere at vedligeholde. Efterbehandlingen er meget slidstærk og kan holder flere år.
Pleje og vedligeholdelse:
Til daglig vedligeholdelse (vask), anvendes Fila Cleaner.