Lidt Historie

Den gamle Smedje

Den gamle Smedje, inden istandsættelsen

Den gamle smedje i Nakke (dog kun den næstældste) blev oprindelig opført som landsbysmedje i 1920’erne. Den fungerede som sådan helt op til 1960’erne. Grundet udviklingen er der dog ikke længere behov for at få skoet heste på denne måde. Efterfølgende har her været grisestald og tømrerværksted.

Den “nye” Smedje

Forretningen i Nakke

Bygningen var tæt på nedrivning efter decemberstormen i 1999. Vi valgte dog i stedet at restaurere den, så den nu fremstår som en velplejet bygning med charme, atmosfære og en bevaret historie. Og i dag tjener den altså som fliseforretning.

 

 

 

Et kig ind i forretningen

Interiøret står rustikt med rå vægge og gulve, og disken er opmuret af essesten fra den gamle esseovn, hvor smeden smedede hestesko, hjul, vanger m.m.

De gamle håndsmedede vinduer er bibeholdt og sat i stand, ligesom loftbjælkerne står, som i gamle dage, dog nedvasket for tykke lag sod.

 

 

Så kig ind hos os på Galbuen 6 i Nakke, Nykøbing Sj. og få en snak med Michael, som siden 2001 har drevet Odsherred Fliser & Natursten.

Øvrige oplysninger om forretningen findes her >>