Sådan vælger du de rigtige vægfliser til bad og køkken

Skal du have nye vægfliser i badeværelset eller køkkenet, er det vigtigt, at du finder en flise, som passer til resten af indretningen – og til udtrykket på de gulvfliser, som du eventuelt har liggende på gulvet. Læs med her, og få alt at vide om, hvordan du vælger de rigtige vægfliser til din bolig. 

Vægfliser er et populært valg – særligt i badeværelset, men også i køkkenet. Det skyldes primært, at fliserne giver en rengøringsvenlig overflade samt sørger for en god beskyttelse af væggen mod vand- og – i køkkenet – fedtstænk. Og så er de flotte og stilfulde at se på. 

Hvilken vægflise skal jeg vælge?

Den største udfordring, når du skal vælge fliser til væggen, er, at der findes rigtig mange forskellige typer og design på vægfliser. Det gør det svært at vælge. 

Men følger du denne guide, får du nemmere ved at finde de rigtige vægfliser til netop dit bad eller køkken. 

Hvilke parametre skal jeg være opmærksom på? 

Når du skal vælge fliser til væggen i badeværelset eller køkkenet, bør du først og fremmest være opmærksom på: 

  • Størrelse – vælg store vægfliser til store rum, og små vægfliser til små rum eller flisearealer
  • Farve – vælg gerne en lysere flise til væggen, og helst en flise uden for meget mønster
  • Glasering – glaserede fliser er nemmere at holde rene, men uglaserede har et mere naturligt look
  • Blank/mat – indtørret vand/kalk ses tydeligere på en blank overflade
  • Fuge – dit valg af fugebredde og -farve har stor betydning for oplevelsen af flisevæggen 

Hvilken størrelse vægfliser skal jeg vælge? 

Når du skal vælge størrelse på dine nye vægfliser, er grundreglen, at du skal vælge størrelse på fliserne efter størrelsen på det rum, de skal sidde i. Altså bør fliserne være større i et stort badeværelse og mindre i et lille. Ellers kommer det til at virke forkert. 

Men har du kun fliser på noget af væggen – som det jo oftest er tilfældet i køkkenet – er det i stedet størrelsen på flisearealet, som afgør størrelsen på flisen. Prøv så vidt muligt at ramme en flisestørrelse, som går op med dimensionerne på flisearealet. Så undgår du både en masse skærearbejde og får et mere harmonisk udseende. 

Hvilken farve vægfliser skal jeg vælge? 

Farven på dine vægfliser skal altid være lysere end farven på gulvfliserne – eller gulvfarven, hvis der ikke er fliser på gulvet. Særligt hvis du har et meget mørkt gulv. Ellers vil rummet komme til at syne mindre end det er, ligesom der nemt opstår en huleagtig og lidt klemt stemning. 

Det er også meget nemmere at se skidt og snavs på mørke vægfliser.

Kontakt

  • Kontakt os for gratis vejledning eller bestil dine fliseprøver nu

  • Når du udfylder kontaktformularen, afleverer du dine indtastede oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her

Lille kontrast, og ikke for stærke farver og mønstre

Derudover er det en god idé at sørge for, at der ikke er for stor kontrast mellem farven på vægfliserne og de øvrige installationer i køkkenet eller badeværelset. Fliserne danner baggrundsfarven for de øvrige ting i lokalet. Så er kontrasten for stor med f.eks. armaturer og andet inventar, bliver du hurtigere træt af at se på fliserne. 

Vælg også gerne en farve, der ikke er for skrigende. Den er flot at se på i starten, men du bliver hurtigt træt af den. Brug eventuelt fliser i mere skrigende farver til f.eks. brusenichen eller til at indikere en opdeling af lokalet. 

Tilsvarende bør du også passe på med at vælge vægfliser med et kraftigt mønster. Ligesom fliser med pangfarver bliver du hurtigt træt af dem. Brug dem eventuelt som dekoration på udvalgte steder, men sæt dem aldrig op over hele væggen. 

Vær opmærksom, når du vælger farver online 

Når du vælger farver online på dine vægfliser, bør du altid huske på, at den fysiske farve oftest er kraftigere og mørkere end den viste farve. Derfor er det en god idé altid at bestille nogle farveprøver hjem af de vægfliser, som du overvejer at sætte op. 

Glaserede eller uglaserede vægfliser 

Vil du have den letteste rengøring og den bedste beskyttelse mod nedtrængning af fedt, skal du vælge glaserede vægfliser til dit køkken eller bad. Blanke, glaserede fliser har dog den ulempe, at du nemt kan se vand, kalk og fedtfingre. Disse ulemper har du ikke ved en mat, glaseret flise. 

Vælger du derimod en mat, uglaseret vægflise, bliver det sværere at få øje på især indtørret vand og kalk. Til gengæld kan det være nødvendigt at imprægnere disse for at lette rengøringen. 

Vil du have samme type fliser på gulv og væg, bør du huske på, at du altid skal vælge en gulvflise til væggen. Vægfliser er ikke brændt nær så hårdt som gulvfliserne. Derfor er vægfliser ikke velegnede til at ligge på gulvet, mens du sagtens kan sætte en gulvflise på væggen.

Afhængig af glaseringen kan nogle glaserede fliser blive ekstremt glatte at gå på, hvis de bliver våde. Dog kan du godt få glaserede fliser, som har fået en mere skridsikker overfladebehandling.

Men generelt er det en fordel at vælge en uglaseret flise til gulvet i badeværelset og andre steder, hvor der er risiko for, at der kommer vand på gulvet.

Kontakt

  • Kontakt os for gratis vejledning eller bestil dine fliseprøver nu

  • Når du udfylder kontaktformularen, afleverer du dine indtastede oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her

Vælg den rigtige fuge til dine vægfliser 

Farven og bredden på fugen mellem dine vægfliser spiller en afgørende rolle for det visuelle udtryk af den væg, som fliserne sidder på. 

Vil du have et neutralt look på fugen, bør du vælge så lille kontrast mellem farven på fugen og vægflisen. Samt en ensartet fugebredde på maksimalt 5 mm. 

Men vil du skabe en gittereffekt på væggen (altså et mere rustikt look), bør du vælge en stor kontrast mellem flise og fuge – samt eventuelt en større fugebredde. F.eks. en mørk fuge til en lys flise eller omvendt. Har du valgt en farvet flise, kan du også skabe denne effekt, ved at vælge en kontrastfarve til fugen.

Fliser i knas

Fliser ”i knas” er et meget populært valg for tiden. Særligt til køkkener eller badeværelser, hvor der er valgt en Winkelmans-flise.

At lægge fliser i knas betyder, at fliserne ligger helt op til hinanden helt uden nogen fuge imellem. Det kræver dog, at du vælger en vægflise i en god kvalitet. De er skåret helt skarpt, ligesom de er nøjagtig ens i størrelsen. 

For selv en lille størrelsesforskel mellem to fliser, kan komme til at få synlig indflydelse på hele væggen, når du lægger fliser i knas. 

Find dine nye vægfliser hos Odsherred Fliser & Natursten 

Vil du have den bedste hjælp til at finde de helt rigtige vægfliser til dit bad eller køkken, kan du med fordel gå på opdagelse i vores store udvalg af vægfliser

Når du har fundet en eller flere vægfliser, du synes om, er det en god idé at kontakte os for at få tilsendt en vareprøve. Det koster et depositum på 89,- kroner, som refunderes, hvis du efterfølgende køber vægfliserne hos os. 

Så hop hen på vores side med alle vores vægfliser, og find dine nye fliser til væggen til dit badeværelse eller køkken i dag!

Kontakt

  • Kontakt os for gratis vejledning eller bestil dine fliseprøver nu

  • Når du udfylder kontaktformularen, afleverer du dine indtastede oplysninger i vores varetægt. Vi lover at passe godt på dem. Læs vores betingelser her