Hvorfor vælge terracotta gulvklinker?

Teglklinker er et spændende alternativ til gulvklinker, som tilfører rummet et rustikt og unikt udtryk. Her får du muligheden for at finde spændende nuancer og udtryk, som kan tilpasses din indretning og dine ønsker til boligens samlede udtryk. Selvom terracotta gulvklinkerne ikke er så velkendt som de mere almindelige gulvklinker, har de faktisk været en vigtig del af byggerier i Danmark siden slutningen af det 12. århundrede. Dengang var det særligt i klostre, kirker og finere hjem at de smukke gulvtegl blev benyttet i byggeriet.

I dag kombineres det bedste af tidligere tiders byggeskik og traditioner med nutidens arkitektur og tidens krav om holdbarhed, miljøhensyn og rengøringsvenlighed. Teglklinker anses stadig den dag i dag for et robust naturmateriale med et smukt farvespil, og de bliver kun smukkere med tidens løb. Terracotta lerets naturlige indhold af urenheder giver teglklinkerne deres helt unikke stoflighed og giver et naturligt udseende og farvespil, der i årenes løb får et helt unikt og patineret udtryk, som tilfører rummet en rolig og behagelig atmosfære.

Gå til terracotta gulvtegl og fliser her.

Terracotta gulvklinker – tilføj et personligt præg med teglklinkerne

I dag ser vi flere og flere som fravælger de ”almindelige” gulvklinker og fliser, da den efterhånden er så udbredt, at den kan synes lidt kedelig og præfabrikeret, for de, som ønsker at tilføre deres bolig et mere personligt præg. Ønsker du en spændende gulvbelægning som udstråler noget stoflighed og historie, ja så er gulvtegl et godt valg. Med terracotta gulvklinkerne får du et unikt gulv – ingen teglklinke er helt magen til den ved siden af. Du har endda den frihed, at du kan vælge mellem håndlavede og fabriksfremstillede teglklinker i det smukke terracotta-mteriale. Ønsker du et helt jævnt gulv, men stadig med det unikke farvespil, ja så kan du vælge en maskinfremstillet teglklinke. Ønsker du derimod noget endnu mere spændende og en anelse mere rustikt – så kan du vælge den helt unikke håndlavede teglklinke.

Er terracotta teglklinker svære at vedligeholde?

Et spørgsmål vi ofte får fra vores kunder. Kort sagt, så skal man som udgangspunkt beskytte en teglklinke mod nedtrængning af skidt og snavs. Teglklinken er nemlig ikke beskyttet af en glasur – hvilket netop er med til at give den sit smukke udseende. I dag findes rigtig mange gode produkter til overfladebehandling af gulvtegl, og tilsmudsning er derfor ikke et problem. Når klinkerne er lagt og fuget, skal du blot påføre et overfladebehandlingsmiddel som giver en slidstærk og nærmest usynlig overflade på dit nye gulv. Ønskes en farvefremhævelse har vi også produkter der kan gøre dette – for et ekstra farvespil og fine kontraster.

Har du spørgsmål om terracotta gulvtegl, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vejleder gerne, og laver et godt tilbud på gulvtegl til dit projekt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *